Når Hverdagen Bliver Normal

Vi er kommet dejligt over julen og det håber jeg også I er?  I takt med, at jeg stort set ikke er syg mere, melder overskuddet sig til at tage nyerhvervet gaver i brug. Mine elskede børn har givet mig et vaffeljern! Hvor er det en fantastisk og ærlig gave. En gave der råber til himlen: “Mor, vi har brug for at hygge mere sammen med dig. Mor, vi elsker, når du spenderer din tid på et stykke arbejde, der forkæler os. Mor, vi gider ikke hygge os med en skål grøntsager, vi vil spise noget usundt.”  Det er altså vigtig kommunikation, og sådan en skal imødekommes med glæde i cellerne. Jeg har aldrig ejet et vaffeljern før, men jeg tænker med kærlighed i hjertet tilbage på min barndom og min mor, der lavede perfekte hjerteformede vafler til mine brødre og mig, da vi var små. Så nu laver jeg vafler til alle børnene - i dag har vi en ekstra, da min søn har en ven på besøg. Min første tanke var Jeg kan da sagtens lave nogle vafler, der er sunde uden, at børnene opdager det sunde. . M

To børn. Den ene går i 6. klasse og ved siden af skolen går han til guitar og svømning og den anden går i 3. klasse og ved siden af skolen går hun til klaver, svømning, gospelkor og ridning… jajajaja hun går til aaalt for meget, men hun havde svært ved at vælge og ingen tvinger hende. På deres skole findes der en tradition om, at forældrene pynter op i klasserne, hvilket jeg da godt kan se noget hyggeligt i…. Desuden skal hver klasse have julefrokost, hvor de meget klassisk medbringer en ret hver og hygger sig i klassen. Børnene er vilde med det! Nåå jow, så er der også nissevenner, så begge børn hver dag skal sørge for at have en lille gave med til deres nisseven. I år har de næsten selv sørget for det hele måneden igennem. Men en dag i alt, til  oppyntning i klasserne, da dette ligger samme dag. Svømning, som de begge går til, havde også et samlet julearrangement for alle svømmeelever i december, hvor hele familien skulle deltage.  Altså ét arrangement i alt . Alle guitarelever

I omkring 7 mio år har det modernede mennekse efterhånden levet. De klassiske Ayurveda-skrifter (ayurveda betyder livsviden) er nedskrevet for ca. 3000 år siden, og skulle angiveligt være de ældste skrevne skrifter, vi har her i verden. Det ældste kanoniserede skrifter vi kender, stammer fra Bibelen. Disse er ligeledes små 3000 år gamle. Desuden skrev Aristoteles om børns gråd, samt om opdragelse af børn og det at sige “nej”  til børn for over 2000 år siden. Alligevel er det første nu, rent sent i vores karriere som moderne mennekser,  vi opdager, eller forsker os frem til, at børn tager varigt skade af få skæld ud. Skal vi klæde os ud? Jada! Det er da ikke særligt specielt, at se sådan ud på en tilfældig hverdag... Jeg er umiddelbart uanfægtet enig - børn skal ikke have skæld ud - det får dem til at føle sig dumme og uværdige. Og hvilke anstændige og ansvarlige forælder vil bidrage til at nedbryde eller skade sit barn bevidst - jeg HÅBER, at det er de færreste! Og nu

Set fra det lille barns perspektiv, vil jeg forsøge at stille spørgsmål til den herskende kulturelle norm, hvad angår det at have børn i institution. Er det fedt, når mor og far begge arbejder 37 timer + overarbejde? Er det fedt, at være et lille barn, der primær har flere timer med de skiftende pædagoger i institutionen frem for med mor eller far?  Er det fedt, at politikkerne ikke vil gøre det lettere tilgængeligt for mor eller far arbejde mindre mens børnene er små?  Er det fedt, at politikkerne vil gøre det lettere tilgængeligt, for forældre med skæve arbejdestider, at have børn i institutioner?  Er det natur eller kultur, når mor og far ser det som deres ret at kunne aflevere deres børn i institutioner, så de kan komme tilbage til jobbet efter endt barsel?  Er det natur eller kultur, når mor og far mener, at det er sundt og fremmende for deres børns sociale kompetencer at komme i institution? Ifølge Ole Schouenborg  ville vi ikke have skabt nutidens samfu

Hvad er så “En Fed Familie”? Og hvem er det, der har ret til denne fede familie? Børn eller voksne? Med udgangspunkt i, at vores børn ikke selv har bedt om at blive sat i verden, må det være vores vigtigste opgave, som forældre eller anden omsorgsperson, at tiden i verden bliver så fed som muligt for børnene. Altså er må det lyde: “Alle Børn Har Ret Til En Fed Familie!” Men det rejser næste spørgsmål - Hvornår er noget Fedt? Det må næsten være når hovedpersonens behov kommer i første række. Er det altid fedt at være kernefamilie? Er det fedt, når og mor og far bliver skilt?  Er det fedt, når en skilt mor eller far flytter sammen med en ny partner? Er det fedt at skifte base hver 7. dag?  Er det fedt at bo mest hos mor og lidt mindre hos far? Eller omvendt? I et Danmark med 37 familietyper  er det måske svært at generalisere, hvad der er i børnenes bedste interesser.  Med en rapport fra Børnerådet 2011  er det muligt at få en indsigt i, hvad b