Når Hverdagen Bliver Normal

“Tak, super mom. Du ved altid besked.” efterfulgt af en hjerteligt stemt smiley. Jeg svarede, at jeg ville sole mig i super mom-prædikatet.  Og i et øjeblik var det som om, jeg slet ikke kunne se alt det , der stod på køkkenbordet og ventede på, at nogen - mest mig - satte det i opvaskemaskinen. Mit opgaveudkast til min vejleder synes pludselig overkommelig. De papirer, der lå spredt ud over spisebord og gulv, dekoreret af mine kulepensstreger i forsøg på at finde the missing link, så jeg kunne bygge min analyse på et eller andet, lignede ikke mere kaotisk mosaik. Den udeblivende støvsugning er jeg heldigvis holdt op med at tage stilling til for længe siden. Spændingerne i mine kæber, der i min krop har indgået ægteskab med det usunde stress, lettede for en kort stund. Selv tiden gjorde mig den tjeneste at gå lidt i stå, så da jeg kiggede på klokken 4 timer senere, og jeg stadig ikke var færdig med mit udkast, var klokken endnu kun 22.00. Præcis som da jeg fik beskeden.  Herme

VANDRETUR TIL SMÅLAND: Deltagere: Christoffer , lillebror (mellembarnet).  Skavank : Han kører lidt for stærkt.  Styrke : Stærkt fremadgående og underlagde sig ikke fysiske smerter, dygtig til kortlæsning. Sebastian , lillebror (mindstebarnet).  Skavank : Tog afsted med feber og sygdom i kroppen.  Styrke : Pev ikke ene eneste gang, dygtig til kortlæsning. Catarina , mig, storesøster.  Skavank : Ualmindelig lav smertetærskel.  Styrke : Elsker at grine og er dygtig til at læse skilte. Cleo , min nu afdøde hund.  Skavank : Nægtede at spise sit tørfoder, og indtog kun vores mad.  Styrke : Tapper vagthund og meget udholdende og overbærende med os mennesker. Økonomi:  Tre mennesker og en hund og vi købte følgende udstyr: S ko  til mig - og var de bare skønne at vandre i. Bukser  til os alle. De var solide, praktiske og de er ikke til at slide op. Jeg købte mig også en Bergans- softshell , som oven i købet er på tilbud lige nu… måske skulle jeg købe en ny - den en af de outdoor-trø