Opslag

Viser opslag fra december, 2012

Det Store Dating-show

Billede
Hvilken status har datig-sites? Jeg betragter dating-sites'ne som datter af 80'ernes og 90'ernes kontaktannoncer. Jeg har ingenting at have det i, men jeg fornemmer, at kontaktannoncerne var pænt kiksede dengang??? Som så mange andre ting kiksede ting, har det affødt en nærmest cult-status af dating-sites.... eller, det er i hvert en almindelig ting at gøre.  Meeen i bund og grund er det vel bare et ubarmhjertigt grovsorterende billedlotteri, styret af østrogen-hysteri-testatoron-kick-hungerende-mennesker, der famler efter den perfekte partner. Èn som de til deres dages ende, kan overøse med ubetinget kærlighed... eller bare sex.  Samtidig åbner sig en herlig anledning til at komponere episke digte omhandlende alle de uimodståelige egenskaber man selv besidder, fremvise de bedste jeg-står-ude-toilettet-og smiler-til-mig-i-spejlet-mens-jeg-tager-et-billede-med-min-mobil-fotos samt at strikke en simpel facitliste sammen til ens kommende livsledsager. Oftest læser jeg mæ

A Mother Is As Rich As A River

Jeg er ikke den store fan af de her altoverskyggende sangkonkurrencer, der evig og altid plastre min skærm til, og som kun synes at skulle underholde DK med alle deres fejl og mangler, men selvfølgelig har jeg set et par enkelte afsnit i ny og næ. Én episode fra et af afsnittene står soleklart i hukommelse - det afsnit, hvor Thomas Blachman, spørger det syngende pigebarn, om det er en joke hun har gang i, hun stammer " nej ". Efterfølgende opsøger Blachman moderen til pigen og omfavner hende med verbal lussing, der stadig summer i min hukommelse. Han påpeger, at det er hendes pligt og ansvar som mor, og dermed pigens advokat, at beskytte hende for sådanne oplevelser, som hun lige har været udsat for. Moderen skal i tide fortælle sit barn, at hun ikke kan synge, hvis det er tilfældet. Moderen står handlingslammet og har ikke nogen bemærkelsesværdig ordstrøm hun kan imødekomme Blachman med. Hun reagerer, som de fleste af os nok ville reagere, når vi er i chok. Det er måske og

Boblende rus...

Normalt har glitter, glimmer og andet skinnende materiale en enorm tiltrækningskræft på menneskeheden. Det samme har karisma. Mennekser med en helt særlig karisma kan virke næsten magiske på os... det kan være en ubeskrivelig følelses-cocktail af serotonin og endorfin der eksploderer i kroppen, når vi møder en yderst strålende diamant-lignende karismatisk person. Lad dig rive med! Føl,  mærk og oplev! Sæt i vild galop, bare dig husk dig selv og glem ikke, at ikke der glimter er ægte guld og diamanter <3    

Elektronisk Nærvær I Al Offentlighed

Det er larmende normalt, at vi gør vores liv mere og mere offentligt tilgængeligt - måske et udtryk for et umættede behov for at blive set og hørt?  Det vestlige menneske har i den grad klippet båndene til rituel stammedans og pulserende trommer. Men kroppen har hverken glemt behovet for at tilhøre et større sammenhold, jagtinstinktet, fedtdepoterne og kropsbehåringen.  Kropsbehåringen - et oldtidslevn, der er særdeles uønsket hos mange! Moder Natur skænkede os hårene, for at tiltrække den rette mage. Hårene skal bevare en såkaldt duft, så vores  feromoner hurtigt kan finde vej . Det lyder uskønt, men det er sandt! Med voksbehandlinger og permanent laser-behandling har vi taget kampen op mod Moder Natur...Det er samtidig en god industri...   Fedtdepoterne, ER uskønne. De ser ikke pæne ud, når de buler ud og vi kvinder (i hvert fald jeg selv og en god håndfuld af mine veninder) kan bruge timer foran spejlet på at hive i dem, gemme dem i forskellige vinkler, nikke anerkendende til

Hvem afgører "Normal"?

Hvem afgører "Normal"? "Normal" - Et adjektiv, vi mennesker ynder at bruge for at skabe en vis tryghed for os selv. Jeg synes, ofte det bliver brugt som en slags målestok i forhold til, hvorvidt vi selv synes, vi er rigtig på den eller ej.  Jeg har en herlig familie - den enes skævhed overgår den andens og sådan har det altid været. Min kusine og jeg griner ofte over, hvor langt ude vi alle sammen er, hvor meget shit vores mødre har gennemlevet, hvor vild en ungdom vi selv har haft.. alt sammen målt på en formodning om, hvordan vi forestiller os, det er i andre familier. Jeg elsker vores skævheder. Jeg har fundet tryghed i ikke at kunne spejle mig i andres familier. Derfor er dét normalt for mig... min familie er helt normal set med mine øjne...  Det er en konklusion, jeg selv synes godt om og som jeg levet med i en del år efterhånden. Jeg er 30 år, kvinde og single. Jeg synes, det er sjovt at date og for ca. et år siden "mødte" jeg C på et dat