Alle Har Ret Til En Fed Familie! #Part one.
Hvad er så “En Fed Familie”? Og hvem er det, der har ret til denne fede familie? Børn eller voksne?
Er det altid fedt at være kernefamilie?
Med udgangspunkt i, at vores børn ikke selv har bedt om at blive sat i verden, må det være vores vigtigste opgave, som forældre eller anden omsorgsperson, at tiden i verden bliver så fed som muligt for børnene. Altså er må det lyde: “Alle Børn Har Ret Til En Fed Familie!”
Men det rejser næste spørgsmål - Hvornår er noget Fedt? Det må næsten være når hovedpersonens behov kommer i første række.
Er det altid fedt at være kernefamilie?
Er det fedt, når og mor og far bliver skilt?
Er det fedt, når en skilt mor eller far flytter sammen med en ny partner?
Er det fedt at skifte base hver 7. dag?
Er det fedt at bo mest hos mor og lidt mindre hos far? Eller omvendt?
I et Danmark med 37 familietyper er det måske svært at generalisere, hvad der er i børnenes bedste interesser.
Med en rapport fra Børnerådet 2011 er det muligt at få en indsigt i, hvad børnene tænker, føler of drømmer om i forhold til at begrebet “familie”.
Her fortæller børnene, at en familie rummer mange funktioner - kærlighed, omsorg, humor og nærvær og trods de mange familieformer er kernefamilien det idéelle for børnene. Det er den form børnene selv anser for mest rigtig og bedst at vokse op i. Dog er den ikke afgørende for det gode familieliv.
Jeg trøster mig, som enlig mor, ved, at man altså kan skabe en vellykket familie og sikre en god opvækst for børnene ved at sørge for gode oplevelser, stærkt sammenhold og uanede mængder af kærlighed! og herved udfordre normalitetsforståelsen… selv om kernefamilien også er min knuste drøm…
Jeg trøster mig, som enlig mor, ved, at man altså kan skabe en vellykket familie og sikre en god opvækst for børnene ved at sørge for gode oplevelser, stærkt sammenhold og uanede mængder af kærlighed! og herved udfordre normalitetsforståelsen… selv om kernefamilien også er min knuste drøm…
Til gengæld siger rapporten, at ved store skift - skilmisse, forhold til stedforældre og stedsøskende, skoleskift, loyalitetskonflikter, forældre med højt indbyrdes konfliktniveau er vi alle, der er i berøring hermed, forpligtet til at udvise ekstra rummelighed og og forståelse for børnenes situation.
Børnene har et behov for at myndighederne tager deres stemme alvorligt, samt at forældre tager sig sammen i alle afdelinger og er gode venner………………
Et andet hjerteskærende budskab er, at børnene i rapporten udtrykker, at de i skilsmisse situationer ikke føler de har nogen voksne at tale med om deres egne situation.
Slutteligt tror jeg bare, at jeg vil lade et citat fra rapporten stå alene. Dette fordi jeg oplever og hører alt for meget om problemerne, if forbindelse med, at der kommer en ny partner ind i billedet.
Sjovt er problemerne oftest vinklet fra den biologiske forælder eller den nytilkomne parteners synspunkt… Jeg bryder mig ikke om ordene “papmor, stedmor, papfar, stedfar" da de sjælendt kan opnå samme status, som barnets biologiske forælder, altså mor eller far, og derfor bliver det en titel, der bedst plejer den nytilkomnes ego ved det at tilegne sig mor- eller far-egenskaberne og samtidig underkende til fraværende biologiske forælders status.... hvilket jeg ikke lige ser at være barnets behov, hvis loyalitet og fundamentale kærlighed oftets ligger hos de biologiske forældre.
Anyway her kommer citatet:
"Slutteligt er der også vigtige budskaber til og om stedforældre. For det første står det klart, at
det kan være svært for børnene at få en ’ny forælder’. Det er vigtigt at se situationen fra barnets
perspektiv og lytte til dets oplevelser og behov. Og som stedforælder kan det være givtigt at
vide, at det ikke nødvendigvis forventes eller ønskes, at de indtager samme rolle i børnenes
liv som de biologiske forældre. Hvis det er svært, er det altså ikke unormalt, og man kan medfordel sætte forventningerne ned og ikke mindst give det tid."
liv som de biologiske forældre. Hvis det er svært, er det altså ikke unormalt, og man kan medfordel sætte forventningerne ned og ikke mindst give det tid."
Kilde: BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL
Panelrapport nr. 1 / juni 2011.
Hvad gør vi så, alle os der har ansvaret for en eller flere børn??
Jeg prøver altid at spørge mig selv hvis behov, jeg vil imødekomme og hvorfor… på den måde begår jeg en masse fejl, og så prøver jeg igen - nu med en udvidet bevidsthed om, hvad der gik galt tidligere.. Det vigtigste må være, at vi altid forsøger, at være den bedste udgave af os selv overfor vores børn :-)
Hvad gør vi så, alle os der har ansvaret for en eller flere børn??
Jeg prøver altid at spørge mig selv hvis behov, jeg vil imødekomme og hvorfor… på den måde begår jeg en masse fejl, og så prøver jeg igen - nu med en udvidet bevidsthed om, hvad der gik galt tidligere.. Det vigtigste må være, at vi altid forsøger, at være den bedste udgave af os selv overfor vores børn :-)
Kommentarer
Send en kommentar