Skal man dukke op til alle julearrangementer der findes? Og hvor er julestemningen?
To børn. Den ene går i 6. klasse og ved siden af skolen går han til guitar og svømning og den anden går i 3. klasse og ved siden af skolen går hun til klaver, svømning, gospelkor og ridning… jajajaja hun går til aaalt for meget, men hun havde svært ved at vælge og ingen tvinger hende.
På deres skole findes der en tradition om, at forældrene pynter op i klasserne, hvilket jeg da godt kan se noget hyggeligt i…. Desuden skal hver klasse have julefrokost, hvor de meget klassisk medbringer en ret hver og hygger sig i klassen. Børnene er vilde med det! Nåå jow, så er der også nissevenner, så begge børn hver dag skal sørge for at have en lille gave med til deres nisseven. I år har de næsten selv sørget for det hele måneden igennem. Men en dag i alt, til oppyntning i klasserne, da dette ligger samme dag.
Svømning, som de begge går til, havde også et samlet julearrangement for alle svømmeelever i december, hvor hele familien skulle deltage. Altså ét arrangement i alt.
Alle guitareleverne og klavereleverne havde også et lille julearrangement hver især, det samme har musikskolen, hvor klaver og guitar hører til under, for alle musikskolens elever. Altså tre arrangementer i alt på den konto.
Gospelkoret havde små tre arrangementer i december - en optræden i klubben, et luciaoptog og en juleafslutningskoncert. Og det er jo SÅ fedt, at børnene kommer så ud og optræde og jeg bakker op om det hele. Men det er stadig tre dage i løbet af december, der skal presses ind i kalenderen.
Rideskolen havde da også et enkelt juleshow, så én dag til dem også.
Fra 1. dec. til 24. er der..ja... 24 dage. Men alle de her arrangementer er afholdt inden juleferiens start, som ligger den 18. dec.
Så på 18 dage skal der afsættes i alt 9 dage til julearrangementer! Det er da for vildt! Og jaja jaa ak ja, jeg ved godt, at der ikke var nogen, der tvang mig til at melde mine børn til så mange fritidsaktiviter, men de har selv ønsket det.
Isoleret set er hvert julearrangement smadderhyggeligt og værd at spendere tid på, men fordi der er så meget på så kort tid, bliver det meget overvældende og uoverskueligt.
Oveni det har jeg to eksamensopgaver der skal laves færdig...
Jeg husker måske forkert, men sådan var det altså ikke da jeg var barn…
Jeg blev stresset, muligvis selvforskyldt, men så stresset, at julestemningen aldrig kom. Heldigvis har min ikke-i-julestemning ikke smittet mine børn. De har haft en glad og nisse agtigt december. Også selvom jeg ikke dukkede op til de fleste arrangementer. Min krop kom mig til undsætning og syg blev jeg. Siden den 14. december har feberen hærget, jeg har mistet stemmen, jeg har hostet - mandeinfluenzaen har taget over, og dét er den værste!
Det skønne ved at blive syg er, at jeg nu har tid til at se ordentligt på mit julepynt, når jeg altså ikke sover, og glæde mig over det. Og jeg er tættere på en julestemning end jeg var for en uge siden. Noget af det hyggeligste vi har er et klokkespil med nissefolk, som spiller mens et pariserhjul drejer rundt. Min mor har købt det til mig i Stockholm for en del år siden efterhånden. Det er synd I ikke kan høre lyden af klokkespillet - det er så hyggeligt.
Og så er der mine sovende nissebørn fra Trip Trap, dem har jeg også fået af min mor. Faktisk har min mor købt ret meget af mit julepynt til mig. Men nissebørnene er så fine som de ligger der og putter med deres bamser og lapper på tøjet. Deres ansigter og hænder er lavet af porcelæn og kroppen som en kludedukke, så i løbet er måneden ligger de på mange måder, fordi vi alle dagligt liige synes de skal ligge på en anden måde. Lige nu er de gået omkuld på en grangren i en mørk krog.
En anden god ting sygdommen har bragt med, var mit første møde med Romtoddy efter egen opskrift. Min morfar sagde halv te og halv rom og så bare ned med det. Det kunne jeg ikke overskue. Så jeg lavede mig egen. Jeg synes den blev ret god! Og jeg tror, jeg laver til os alle juleaften, for jeg synes godt, den kunne gå som en varm hyggedrik… måske med lidt mindre rom. Den opskrift vender jeg tilbage med…
Nu må jeg pleje min mandeinfluenza og min spæde julestemning… :-)
På deres skole findes der en tradition om, at forældrene pynter op i klasserne, hvilket jeg da godt kan se noget hyggeligt i…. Desuden skal hver klasse have julefrokost, hvor de meget klassisk medbringer en ret hver og hygger sig i klassen. Børnene er vilde med det! Nåå jow, så er der også nissevenner, så begge børn hver dag skal sørge for at have en lille gave med til deres nisseven. I år har de næsten selv sørget for det hele måneden igennem. Men en dag i alt, til oppyntning i klasserne, da dette ligger samme dag.
Svømning, som de begge går til, havde også et samlet julearrangement for alle svømmeelever i december, hvor hele familien skulle deltage. Altså ét arrangement i alt.
Alle guitareleverne og klavereleverne havde også et lille julearrangement hver især, det samme har musikskolen, hvor klaver og guitar hører til under, for alle musikskolens elever. Altså tre arrangementer i alt på den konto.
Gospelkoret havde små tre arrangementer i december - en optræden i klubben, et luciaoptog og en juleafslutningskoncert. Og det er jo SÅ fedt, at børnene kommer så ud og optræde og jeg bakker op om det hele. Men det er stadig tre dage i løbet af december, der skal presses ind i kalenderen.
Rideskolen havde da også et enkelt juleshow, så én dag til dem også.
Fra 1. dec. til 24. er der..ja... 24 dage. Men alle de her arrangementer er afholdt inden juleferiens start, som ligger den 18. dec.
Så på 18 dage skal der afsættes i alt 9 dage til julearrangementer! Det er da for vildt! Og jaja jaa ak ja, jeg ved godt, at der ikke var nogen, der tvang mig til at melde mine børn til så mange fritidsaktiviter, men de har selv ønsket det.
Isoleret set er hvert julearrangement smadderhyggeligt og værd at spendere tid på, men fordi der er så meget på så kort tid, bliver det meget overvældende og uoverskueligt.
Oveni det har jeg to eksamensopgaver der skal laves færdig...
Jeg husker måske forkert, men sådan var det altså ikke da jeg var barn…

Det skønne ved at blive syg er, at jeg nu har tid til at se ordentligt på mit julepynt, når jeg altså ikke sover, og glæde mig over det. Og jeg er tættere på en julestemning end jeg var for en uge siden. Noget af det hyggeligste vi har er et klokkespil med nissefolk, som spiller mens et pariserhjul drejer rundt. Min mor har købt det til mig i Stockholm for en del år siden efterhånden. Det er synd I ikke kan høre lyden af klokkespillet - det er så hyggeligt.
Og så er der mine sovende nissebørn fra Trip Trap, dem har jeg også fået af min mor. Faktisk har min mor købt ret meget af mit julepynt til mig. Men nissebørnene er så fine som de ligger der og putter med deres bamser og lapper på tøjet. Deres ansigter og hænder er lavet af porcelæn og kroppen som en kludedukke, så i løbet er måneden ligger de på mange måder, fordi vi alle dagligt liige synes de skal ligge på en anden måde. Lige nu er de gået omkuld på en grangren i en mørk krog.
En anden god ting sygdommen har bragt med, var mit første møde med Romtoddy efter egen opskrift. Min morfar sagde halv te og halv rom og så bare ned med det. Det kunne jeg ikke overskue. Så jeg lavede mig egen. Jeg synes den blev ret god! Og jeg tror, jeg laver til os alle juleaften, for jeg synes godt, den kunne gå som en varm hyggedrik… måske med lidt mindre rom. Den opskrift vender jeg tilbage med…
Nu må jeg pleje min mandeinfluenza og min spæde julestemning… :-)
Kommentarer
Send en kommentar