Hverdagsundringer og slørede MeToo-happenings..

Der hashtages MeToo, når en person i en magtposition twister sine virkemidler til en form, der krænker lavererangerende personers integritet. Og selvom lyden af MeToo er ebbet lidt ud hen over sommeren, er det stadig et alvorligt område - indlysende nok, er det ikke rart at blive krænket.

Ser man sig om efter andre magtfordrejninger, der kan lede til krænkelser i erhvervslivet, er der påfaldende stille, når det kommer til arbejdsmarkedets befamlende håndtering eventuelle arbejdstageres personlighedsafslørende data. Dette være sig i form af håndtering af CV'er, tjekke adfærden på de sociale medier samt andre interessante googlehits. Men her skriver ingen #MeToo - trods det vel er unødige krænkelser?
I hvert fald hvis vi skal tro på, at vi ansættes på baggrund af kompetencer - da burde et CV og anbefalinger være tilstrækkeligt. Men man kan ikke kun balme arbejdsgiverne - vi, som forbrugere, deler nemlig yderst gavmildt ud af vores data (fx. via Facebook). Vi smider om os, med os selv, på det store tag-selv-bord og dermed kan robotter hurtigt generere Big Data, der munder ud i en viden/analyse af os, som en arbejdstager ikke selv var nået frem til (bla bla bla.. old news!), samt lave algoritmer ved behandling af CV'er, der pludseligt gør det svært at specificere, hvorfor kandidater vælges til eller fra.

Hvorfor er det så et problem ikke at vide, hvorfor man er valgt til eller fra?

Det ved jeg da heller ikke, om det er. Men i takt med, at vi bliver bevidste om disse processer, kan det influere på vores adfærd - vores forsøg på at optræde på en bestemt måde, idet vi forsøger, med vores menneskelige dødelige hjerner, at regne ud, hvilken adfærd, der skal til, for at lande lige netop det job. Og ja bevares, det er vel også udmærket at forsøge at være den bedste udgave af sig selv. Men det er stadigvæk en skæv magtfordeling, når vi ikke selv kender årsagen til, hvorfor vi er købt eller solgt. Der er aaalt for mange ubekendte i spil, hvilket leder til en magtfordrejning, jeg sidestiller med MeToo-lignende forhold, og denne opstår i spændingsfeltet adfærd på nettet, adgang til og brug af data og værdiansættelsen af disse data og ikke mindst selektionsprocessen af personen, der er ansigtet og det bankende hjerte bag disse data. Og det er næsten umuligt ikke at få associationer til Miguel Foucault og Governmentality-begrebet.

Men hey, hvorfor stilles sig kritisk op nu - der er højkonjunktur og vi har en fest!
Jeg har godt nok ikke helt overblik over, hvor i forbrugeradfærden vi nået til? Er vi nu igang med at afskærme de store samtalekøkkener/-badeværelser og udekøkkener vi installerede i starten af nullerne? Sælger vi ud af time-share-boligerne? Det virker som vi gerne signalere overskud ved at turde at leve simpelt... Og dette er måske også en god forberedelse til eventuelle kommende økonomiske kriser, når markedet vender igen, og måske burde man læse lidt op på sin Adam Smith-teori.
Når markedet vender, vil vi måske vil ønske, at vores værdier bliver bekendte for os selv. Så det er en krænkelser, når vores data behandles som de gør og vi ikke har en chance, for at gennemskue, algoritmernes indhold.
For måske er det slet ikke så dumt, at kende sit eget human capital, så vi rent faktisk har noget at forhandle med, når nu lønnen også er det afkast af vores investering på arbejdsmarkedet... Altså når det bliver nødvendigt..
Eller hvad mener du??


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Den ærlige jobansøgning

Tillykke, du har vundet et antidemokratisk samfund!

Overskudsmødre med stor fed løgn på!