Overskudsmødre med stor fed løgn på!
Hvor er det befriende at rende ind i Mette, mor til en dreng fra min søns parallelklasse, som er lige så hamrende-mættet-og-bare-helt-vanvittig-dødtræt af alle de hjemmesider og div. intra der forventes, at man tjekker hver eneste dag!
En kort oprids af sider, hvor der skal logges ind på stort set hver dag:
For min egen del - universitetes mail, universitetets intra, universitetets officielle side og til slut mit holds blog, samt vores side på Facebook. 5 steder i alt.
For min søns del - skolens elevintra, skolens forælderintra, klubbens hjemmeside og til slut musik-og billedskolens hjemmeside. 4 steder i alt.
For min datters del - skolens elevintra, skolens forælderintra, SFO'ens hjemmeside, musik-og billedskolens hjemmeside og så lige karate klubbens hjemmeside. 5 steder i alt.
Alt i alt 14 steder, hvor der skal logges ind og helst én gang dagligt! (No Wonder, at det er fristende at bruge samme log-in til alle siderne...)
Lyder jeg som et offer?? Jeg presser med glæde offerhattens strikkede-men-alligevel-alt-for-lille-hue ned over mit svedige-udmattede-stressede-og-alt-for-tidligt-ældene-ansigt, for jeg føler mig sgu lidt som et offer for google-generationens kommunikations forums!
Hilsen træt-underskuds-offer-mor.
På mit hold, på universitetet, råber de nærmest i munden på hinanden for at fortælle, hvor seriøse de er med deres studie, samt at de selvfølgelig læser ALT, hvad der skal læses + en hel masse supplerende stof.
Jeg oversætter det til, at den der råber højeste om sin egen seriøsitet og alt det læste stof, nok i virkeligheden kæfter op om sin ønsketænkning. I virkeligheden lagde hun sig ind i sengen med pose Pågens Kanelgifler og en halv liter Mathilde Kakao og så gamle Venner-afsnit, mens hun tænkte "fuck fuck fuck, jeg burde have læst, men mit ellers ualmindelige kloge hoved kan ikke mere i dag".... Og måske læser hun rent faktisk, alt det hun påstår, hun læser. I så fald vil jeg gerne være den første til indrømme, at jeg er helt vildt gerne ville have det samme overskud, som hun har! Og her skal misundelse forstås på den komplimenterende måde!
Når klokken runder 21.00 hjemme hos mig, og børnene sover, og køkkenet ligner et køkken igen, føles min krop, som et viskestykke, der er så beskidt, at det kan stå selv, men mister det balancen, vil det falde til en af siderne, ude af stand til at tage fra, for at afdæmpe stødet. SMAK! Og så ligger jeg der, hvor jeg nu engang lander. Jeg sørger som regel for at lande i passende afstand til mine bøger, så jeg kan nå dem i en glidende bevægelse, uden af skulle forbrænde for mange kalorier.... Når jeg har slået op og har læst 4 linjer, falder jeg i søvn. Heldigvis ved vores hund, Freja, selv, hvornår hun skal vække mig, så hun kan komme ud. Hun er nemlig udstyret med et meget bredt og meget nuanceret spektrum af de fineste lyde, så hun snakker og snakker indtil jeg vågner og vakler ned med hende. Når jeg så går rigtig i seng, krammer jeg hunden go'nat og siger "Det var godt du vækkede mig - jeg skal nemlig læse, så jeg kan være med på overskudsbølgen", jeg slæber mig videre ind i seng, med min bøger under armen, ligger mig godt til rette, læser 10 linjer og falder i den dybeste søvn, hvor jeg bliver indtil kl. 6.30 næste morgen.
Ud over dagligsgøremålene kommer alle de ekstra nu-skal-du-være-på-arrangementer. Her har jeg allerede valgt alt fra, der minder om social aktivitet på universitet, det har jeg simpelthen ikke plads til. Og bare fordi man læser psykologi/sociologi/pædagogik/antropologi betyder ikke, at man skal kunne lide mennesker .......Så jeg kommer der udelukkende for at få min uddannelse ;-)
Børnefødselsdage! I min søns klasse er der 11 drenge og i min datters klasse er der 13 piger, dette er inklusiv mine egne børn. Der holdes altså 11 børnefødselsdage som drengene deltager i, og 13 som pigerne deltager i. I lang tid blev jeg altid overrasket over, at jeg ikke havde styr på det med gaven, men det er løst med en fødselsdagsskuffe. Så den fyldes med småting, gode tilbud fundet rundt omkring, så børnene selv kan vælge, fra skuffen, hvad de ville give i gave. Nu udgør de der fødselsdage, som i gennemsnit er én gang hver 14. dag, ikke den helt store stressfaktor mere.
I alt 24 børnefødselsdage på skoleår.
Spisegrupper! Børnene elsker det! Jeg har endnu ikke mødt en forælder, der er flippet ud af begejstring over fænomenet!! Piger og drenge blandes i grupper på fire stk. i hver gruppe. I løbet af et skoleår skal de så hjem til hinanden på skift, hvor de skal hygge, lege, hænge ud, spille og spise mad. Når forældrene kommer og henter, bliver de og får et glas vin eller en kop kaffe. Jeg forstår godt konceptet og afviser heller ikke, at det er styrkende for relationerne, men i gennemsnit er det én gang pr. måned i løbet af et skoleår, hvis man trækker alle skoleferierne fra.
I alt otte spisegrupper pr. skoleår.
Møder! Så er der alle forældremøderne. Jeg forsøger, at prioritere dem højt, da jeg synes, det er vigtigt at deltage. Det tæller i alt fire møder pr. år.
(Jeg er ikke kontaktforælder mere, men da jeg var det, var det yderligere fire møder pr. år.)
Skolehjem-samtaler: to samtaler pr. barn pr. år., altså fire møder pr. år.
SFO'en har dog lagt deres møder ind sammen med forældremøderne. Det har klubben ikke, så der er yderligere to møder pr. år..
I alt ti møder pr. skoleår.
Socialisering! Der er også nogle utrolige søde og uendelige energiske forældre i hver af mine børns klasser (de nuværende kontaktforældre), som planlægger fælles efterårsgåture, juleklip, svømmehalsture, skovture, sommerfester og grillaftner med børn, forældrefester uden børn.
Desuden har skolen en årlig Enghavegårddag, som det hedder - en slags skoleårsafslutning, den er simpelthen obligatorisk og varer til klokken 21.00 om aften. Det er et stort virvar af boder, som børnene selv skal passe sammen med forældrene, og børn og voksne, der hygger og socialiseres på kryds og på tværs.
I alt løber det hurtigt op på ti arrangementer pr. skoleår.
Isabellas fritidsaktiviteter! Min datters karateklub, har årlige gradueringer, som man selvfølgelig skal deltage i. I forhold til nogle af de andre ting hun har gået til, er det meget lidt, man SKAL være der. Min datter har også bare en alder, hvor man som forælder alligevel sidder der hver tirsdag og ser på undervisningen. Undervisningen er forøvrigt fuld af disciplin, en ting som jeg jævnt savner hos hverdagens børn og unge... En virkelig god ting for min egen datter i hvert fald.
Og i bund og grund er det da vigtigt for børn, at forældrene viser interesse for børnenes interesser.
Marcus fritidsaktiviter! Min søns skateklub er faktisk den eneste aktivitet, jeg i mine børns fritidsaktivitets-liv har stiftet beskendtskab med, som absolut intet forventer af forældrene! Deres hjemmeside er usammenhængende og man kan ikke finde nogle specielt relevante oplysinger. Men nu kommer det: Ikke én eneste gang har de opfordret til, at man tjekker deres hjemmeside! Der er heller aldrig inviteret til én eneste aktivitet. Den ligger dog så langt væk fra os selv, så han skal bringes dertil, så jeg sidder der alligevel og følger med. Endnu et stort plus: I år er hans bedste ven også startet, så nu kan vi splitte kørslen imellem os :-) Og det er altså ikke kriminelt at glæde sig over at blive aflastet lidt!
52 gange i løbet af et skoleår er en gennemsnitsforælder mere eller mindre (mest mere) forpligtet til at finde tid i kalenderen, barnepige, kreative idéer, økonomi, bage kage eller lave en ret til en fællesbuffet, møde op og smile og tale med alle eller bare møde op og lytte.
Hvis man nøjes med at logge ind 20 hverdage om måneden, 10 måneder om året på alle 14 hjemmesiderne kan man nøjes med at logge ind 2.800 gange pr. år.
Det klinger måske en hel del af, at jeg bare ikke orker at være mor alligevel. Det gør jeg! Jeg vil virkelig gerne være mor, og jeg forsøger hele tiden, at være den bedste mor, jeg kan være! Jeg kan bare slet ikke huske, at min mors fokus skulle være så meget intra eller til sociale arrangementer, da mine brødre og jeg var børn, som jeg synes, at standarten er sat til i dag...
Så jeg stiller spørgsmåltegn ved, om jeg er den eneste, der siger det, de andre forældre tænker om det hele???
Eller om jeg bare siger det højt, jeg håber andre forældre tænker om det hele???......
Jeg ved, at Mette er på mit hold. Mit underskuds-mor-hold, og det føles faktisk rart! Vi er i hvert fald to, der ikke er bange for indrømme, at vi fandme har svært ved at følge med i hverdagen! Her vil min teori fra tidligere, omkring min medstuderende gøre sig gældende igen - Kæfter du konstant op om, hvor helt-vild-overskudsagtig-mor-med-stort-M-du-er, vil jeg oftest tolke dit behov for råbe op om det som om, at du i virkeligheden er det modsatte...... OG tager jeg fejl, er det dejligt for dig! Og endnu engang kan min misundelse betragtes som et kompliment :-)
Jeg kan let at føle mig som en fiasko, hvis jeg får sagt fra overfor andres forventninger (eller det jeg forestiller mig, at de forventer), og sådan skal det ikke være. Det skal være pisse-meget-helt-i-orden at sige fra!
Jeg vælger at læse en historie for børnene, i stedet for at gå på intra og læse mails.
Jeg vælger at blive hjemme fra et møde og bage kage med børnene, og nøjes med at læse referatet af mødet.
Jeg vil nyde den tid, hvor børnene er børn, fordi det et privilegium at have sunde og velskabte børn og lige om lidt flytter de hjemmefra. Pre-teenager-alder er allerede så småt på vej og jeg synes lige, at jeg var på barsel med dem. Så i stedet for at stigmatisere mig selv som underskudsmor, vil jeg være moren, der bevidst vælger visse ting fra, så jeg kan se mine børn i øjnene, se dem vokse op, tale med dem uden at føle mig utilstrækkelig. Og i mit stille sind håber jeg, at min selverkendte svaghed giver mig styrke....
En kort oprids af sider, hvor der skal logges ind på stort set hver dag:
For min egen del - universitetes mail, universitetets intra, universitetets officielle side og til slut mit holds blog, samt vores side på Facebook. 5 steder i alt.
For min søns del - skolens elevintra, skolens forælderintra, klubbens hjemmeside og til slut musik-og billedskolens hjemmeside. 4 steder i alt.
For min datters del - skolens elevintra, skolens forælderintra, SFO'ens hjemmeside, musik-og billedskolens hjemmeside og så lige karate klubbens hjemmeside. 5 steder i alt.
Alt i alt 14 steder, hvor der skal logges ind og helst én gang dagligt! (No Wonder, at det er fristende at bruge samme log-in til alle siderne...)
Lyder jeg som et offer?? Jeg presser med glæde offerhattens strikkede-men-alligevel-alt-for-lille-hue ned over mit svedige-udmattede-stressede-og-alt-for-tidligt-ældene-ansigt, for jeg føler mig sgu lidt som et offer for google-generationens kommunikations forums!
Hilsen træt-underskuds-offer-mor.
På mit hold, på universitetet, råber de nærmest i munden på hinanden for at fortælle, hvor seriøse de er med deres studie, samt at de selvfølgelig læser ALT, hvad der skal læses + en hel masse supplerende stof.
Jeg oversætter det til, at den der råber højeste om sin egen seriøsitet og alt det læste stof, nok i virkeligheden kæfter op om sin ønsketænkning. I virkeligheden lagde hun sig ind i sengen med pose Pågens Kanelgifler og en halv liter Mathilde Kakao og så gamle Venner-afsnit, mens hun tænkte "fuck fuck fuck, jeg burde have læst, men mit ellers ualmindelige kloge hoved kan ikke mere i dag".... Og måske læser hun rent faktisk, alt det hun påstår, hun læser. I så fald vil jeg gerne være den første til indrømme, at jeg er helt vildt gerne ville have det samme overskud, som hun har! Og her skal misundelse forstås på den komplimenterende måde!
Når klokken runder 21.00 hjemme hos mig, og børnene sover, og køkkenet ligner et køkken igen, føles min krop, som et viskestykke, der er så beskidt, at det kan stå selv, men mister det balancen, vil det falde til en af siderne, ude af stand til at tage fra, for at afdæmpe stødet. SMAK! Og så ligger jeg der, hvor jeg nu engang lander. Jeg sørger som regel for at lande i passende afstand til mine bøger, så jeg kan nå dem i en glidende bevægelse, uden af skulle forbrænde for mange kalorier.... Når jeg har slået op og har læst 4 linjer, falder jeg i søvn. Heldigvis ved vores hund, Freja, selv, hvornår hun skal vække mig, så hun kan komme ud. Hun er nemlig udstyret med et meget bredt og meget nuanceret spektrum af de fineste lyde, så hun snakker og snakker indtil jeg vågner og vakler ned med hende. Når jeg så går rigtig i seng, krammer jeg hunden go'nat og siger "Det var godt du vækkede mig - jeg skal nemlig læse, så jeg kan være med på overskudsbølgen", jeg slæber mig videre ind i seng, med min bøger under armen, ligger mig godt til rette, læser 10 linjer og falder i den dybeste søvn, hvor jeg bliver indtil kl. 6.30 næste morgen.
Ud over dagligsgøremålene kommer alle de ekstra nu-skal-du-være-på-arrangementer. Her har jeg allerede valgt alt fra, der minder om social aktivitet på universitet, det har jeg simpelthen ikke plads til. Og bare fordi man læser psykologi/sociologi/pædagogik/antropologi betyder ikke, at man skal kunne lide mennesker .......Så jeg kommer der udelukkende for at få min uddannelse ;-)
Børnefødselsdage! I min søns klasse er der 11 drenge og i min datters klasse er der 13 piger, dette er inklusiv mine egne børn. Der holdes altså 11 børnefødselsdage som drengene deltager i, og 13 som pigerne deltager i. I lang tid blev jeg altid overrasket over, at jeg ikke havde styr på det med gaven, men det er løst med en fødselsdagsskuffe. Så den fyldes med småting, gode tilbud fundet rundt omkring, så børnene selv kan vælge, fra skuffen, hvad de ville give i gave. Nu udgør de der fødselsdage, som i gennemsnit er én gang hver 14. dag, ikke den helt store stressfaktor mere.
I alt 24 børnefødselsdage på skoleår.
Spisegrupper! Børnene elsker det! Jeg har endnu ikke mødt en forælder, der er flippet ud af begejstring over fænomenet!! Piger og drenge blandes i grupper på fire stk. i hver gruppe. I løbet af et skoleår skal de så hjem til hinanden på skift, hvor de skal hygge, lege, hænge ud, spille og spise mad. Når forældrene kommer og henter, bliver de og får et glas vin eller en kop kaffe. Jeg forstår godt konceptet og afviser heller ikke, at det er styrkende for relationerne, men i gennemsnit er det én gang pr. måned i løbet af et skoleår, hvis man trækker alle skoleferierne fra.
I alt otte spisegrupper pr. skoleår.
Møder! Så er der alle forældremøderne. Jeg forsøger, at prioritere dem højt, da jeg synes, det er vigtigt at deltage. Det tæller i alt fire møder pr. år.
(Jeg er ikke kontaktforælder mere, men da jeg var det, var det yderligere fire møder pr. år.)
Skolehjem-samtaler: to samtaler pr. barn pr. år., altså fire møder pr. år.
SFO'en har dog lagt deres møder ind sammen med forældremøderne. Det har klubben ikke, så der er yderligere to møder pr. år..
I alt ti møder pr. skoleår.
Socialisering! Der er også nogle utrolige søde og uendelige energiske forældre i hver af mine børns klasser (de nuværende kontaktforældre), som planlægger fælles efterårsgåture, juleklip, svømmehalsture, skovture, sommerfester og grillaftner med børn, forældrefester uden børn.
Desuden har skolen en årlig Enghavegårddag, som det hedder - en slags skoleårsafslutning, den er simpelthen obligatorisk og varer til klokken 21.00 om aften. Det er et stort virvar af boder, som børnene selv skal passe sammen med forældrene, og børn og voksne, der hygger og socialiseres på kryds og på tværs.
I alt løber det hurtigt op på ti arrangementer pr. skoleår.
Isabellas fritidsaktiviteter! Min datters karateklub, har årlige gradueringer, som man selvfølgelig skal deltage i. I forhold til nogle af de andre ting hun har gået til, er det meget lidt, man SKAL være der. Min datter har også bare en alder, hvor man som forælder alligevel sidder der hver tirsdag og ser på undervisningen. Undervisningen er forøvrigt fuld af disciplin, en ting som jeg jævnt savner hos hverdagens børn og unge... En virkelig god ting for min egen datter i hvert fald.
Og i bund og grund er det da vigtigt for børn, at forældrene viser interesse for børnenes interesser.
Marcus fritidsaktiviter! Min søns skateklub er faktisk den eneste aktivitet, jeg i mine børns fritidsaktivitets-liv har stiftet beskendtskab med, som absolut intet forventer af forældrene! Deres hjemmeside er usammenhængende og man kan ikke finde nogle specielt relevante oplysinger. Men nu kommer det: Ikke én eneste gang har de opfordret til, at man tjekker deres hjemmeside! Der er heller aldrig inviteret til én eneste aktivitet. Den ligger dog så langt væk fra os selv, så han skal bringes dertil, så jeg sidder der alligevel og følger med. Endnu et stort plus: I år er hans bedste ven også startet, så nu kan vi splitte kørslen imellem os :-) Og det er altså ikke kriminelt at glæde sig over at blive aflastet lidt!
52 gange i løbet af et skoleår er en gennemsnitsforælder mere eller mindre (mest mere) forpligtet til at finde tid i kalenderen, barnepige, kreative idéer, økonomi, bage kage eller lave en ret til en fællesbuffet, møde op og smile og tale med alle eller bare møde op og lytte.
Hvis man nøjes med at logge ind 20 hverdage om måneden, 10 måneder om året på alle 14 hjemmesiderne kan man nøjes med at logge ind 2.800 gange pr. år.
Det klinger måske en hel del af, at jeg bare ikke orker at være mor alligevel. Det gør jeg! Jeg vil virkelig gerne være mor, og jeg forsøger hele tiden, at være den bedste mor, jeg kan være! Jeg kan bare slet ikke huske, at min mors fokus skulle være så meget intra eller til sociale arrangementer, da mine brødre og jeg var børn, som jeg synes, at standarten er sat til i dag...
Så jeg stiller spørgsmåltegn ved, om jeg er den eneste, der siger det, de andre forældre tænker om det hele???
Eller om jeg bare siger det højt, jeg håber andre forældre tænker om det hele???......
Jeg ved, at Mette er på mit hold. Mit underskuds-mor-hold, og det føles faktisk rart! Vi er i hvert fald to, der ikke er bange for indrømme, at vi fandme har svært ved at følge med i hverdagen! Her vil min teori fra tidligere, omkring min medstuderende gøre sig gældende igen - Kæfter du konstant op om, hvor helt-vild-overskudsagtig-mor-med-stort-M-du-er, vil jeg oftest tolke dit behov for råbe op om det som om, at du i virkeligheden er det modsatte...... OG tager jeg fejl, er det dejligt for dig! Og endnu engang kan min misundelse betragtes som et kompliment :-)
Jeg kan let at føle mig som en fiasko, hvis jeg får sagt fra overfor andres forventninger (eller det jeg forestiller mig, at de forventer), og sådan skal det ikke være. Det skal være pisse-meget-helt-i-orden at sige fra!
Jeg vælger at læse en historie for børnene, i stedet for at gå på intra og læse mails.
Jeg vælger at blive hjemme fra et møde og bage kage med børnene, og nøjes med at læse referatet af mødet.
Jeg vil nyde den tid, hvor børnene er børn, fordi det et privilegium at have sunde og velskabte børn og lige om lidt flytter de hjemmefra. Pre-teenager-alder er allerede så småt på vej og jeg synes lige, at jeg var på barsel med dem. Så i stedet for at stigmatisere mig selv som underskudsmor, vil jeg være moren, der bevidst vælger visse ting fra, så jeg kan se mine børn i øjnene, se dem vokse op, tale med dem uden at føle mig utilstrækkelig. Og i mit stille sind håber jeg, at min selverkendte svaghed giver mig styrke....
Tak for god læsning af et liv der kæmper for de rette værdier - og tak for en god afsluttende linje! Videre ud i landets aviser med den..
SvarSletTak, for din kommentar, Peter. Jeg tager et stort kompliment :-)
SvarSlet