VANDRETUR TIL SMÅLAND:
Deltagere:
Christoffer, lillebror (mellembarnet). Skavank: Han kører lidt for stærkt. Styrke: Stærkt fremadgående og underlagde sig ikke fysiske smerter, dygtig til kortlæsning.
Sebastian, lillebror (mindstebarnet). Skavank: Tog afsted med feber og sygdom i kroppen. Styrke: Pev ikke ene eneste gang, dygtig til kortlæsning.
Catarina, mig, storesøster. Skavank: Ualmindelig lav smertetærskel. Styrke: Elsker at grine og er dygtig til at læse skilte.
Cleo, min nu afdøde hund. Skavank: Nægtede at spise sit tørfoder, og indtog kun vores mad. Styrke: Tapper vagthund og meget udholdende og overbærende med os mennesker.
Økonomi: Tre mennesker og en hund og vi købte følgende udstyr:
Sko til mig - og var de bare skønne at vandre i.
Bukser til os alle. De var solide, praktiske og de er ikke til at slide op.
Jeg købte mig også en Bergans-softshell, som oven i købet er på tilbud lige nu… måske skulle jeg købe en ny - den en af de outdoor-trøjer jeg har brugt allermest.
En jetboiler er nærmest ikke til at undvære, så to af dem købte vi.
Soveposer havde vi, men en silkelagenpose havde vi ikke, så tre af dem.
Sebastian købte en ny rygsæk fra Fjällræven, som han har måttet konstatere heller ikke er til at slide op. Fjällræven er altså bare gennemført!
Desuden skulle der købes mad ind, hvilket hurtigt bliver en dyr fornøjelse, og med to brødre der ikke går ned på udstyr kom turen til Spejdersport og Friluftsland til at koste os ca. 13.000 kr.
Selve turen til og fra Eksjö - Benzin, bro, Færge og stop på div. tank st. kostede os omkring 2000 kr. i alt.
Så i runde tal kostede det 5000 kr. mand for en uge i det fri med det bedste selvsskab man kan tænke sig.
Det er altid dyrt at bygge sin udstyrsbeholdning op, hvad angår outdoor-livet, men køber man god kvalitet, så holder det også nærmest for evigt og alle de efterfølgende ture kan gøres for meget små penge.
Vores vandretur skulle udføres på Höglandsleden.
Det var vores første vandretur sammen som søskende, og selvfølgelig sammen med Cleo, som nu er i hundehimlen. Det var sjovt, syntes vi - dejligt at blive mørbanket af Smålands skønne natur. Det var en ægte fed tur! Vi skiftedes til mobbe hinanden på bedste søskende-kærligheds-vis. Vi opfandt en fantastisk dialekt, som vi næsten ikke kunne slippe igen, trods den gav os en helt særlig hovedpine og kramper i kæberne. Vi, eller jeg, læste go'nat historie for os hver aften - Under en Strålende Sol.
Vi sov i det fri, altså i de pænt opstillede shelters der fandtes på vores rute - Höglandsleden. Vi havde top-proffe kort med, som vi insisterede på at bruge, selv om nogen havde været så venlig at sætte tydelige skilte op på hele ruten. Vi var fuldstændig ødelagte af udmattelse hver aften når vi havde tilbagelagt ca. 30 km. med rygsække på.
Vi var 100% i kontakt med vores ur-sjæl! Når jeg så alligevel græd af udmattelse, tog mine brødre over, fodrede mig og gav mig kaffe og agerede i det hele taget "det-store-overblik" og wupti, så var jeg oppe og køre igen. Fascinerende, hvad venlighed, kærlig og omsorg kan gøre ved vores energi! … Det er faktisk noget man med fordel, kan tage med sig i hverdagen…..
De er begge ansat i hæren og måske lidt mere vant til fysiske udfordringer, som disse i deres job. Men alt i alt var det en fantastisk tur, som jeg altid vil mindes den, som en unik ting jeg havde med mine brødre!
Vi var absolut ikke færdige med vandreture! Og nu hvor vi næstmest var blevet ægte hulemænd og kvinder, skulle næste tur tunes lidt op på sværhedsgraden. Sebastian havde hørt en frygtelig masse herligt om Jotunheim, så det blev målet og forberedelserne gik igang.
Vores tur til Jotuheim, der hvor Norge gemmer sine højeste bjerge, kan du læse om her Vandretur til Jotunheim
Deltagere:
Christoffer, lillebror (mellembarnet). Skavank: Han kører lidt for stærkt. Styrke: Stærkt fremadgående og underlagde sig ikke fysiske smerter, dygtig til kortlæsning.
Sebastian, lillebror (mindstebarnet). Skavank: Tog afsted med feber og sygdom i kroppen. Styrke: Pev ikke ene eneste gang, dygtig til kortlæsning.
Catarina, mig, storesøster. Skavank: Ualmindelig lav smertetærskel. Styrke: Elsker at grine og er dygtig til at læse skilte.
Cleo, min nu afdøde hund. Skavank: Nægtede at spise sit tørfoder, og indtog kun vores mad. Styrke: Tapper vagthund og meget udholdende og overbærende med os mennesker.
Økonomi: Tre mennesker og en hund og vi købte følgende udstyr:
Sko til mig - og var de bare skønne at vandre i.
Bukser til os alle. De var solide, praktiske og de er ikke til at slide op.
Jeg købte mig også en Bergans-softshell, som oven i købet er på tilbud lige nu… måske skulle jeg købe en ny - den en af de outdoor-trøjer jeg har brugt allermest.
En jetboiler er nærmest ikke til at undvære, så to af dem købte vi.
Soveposer havde vi, men en silkelagenpose havde vi ikke, så tre af dem.
Sebastian købte en ny rygsæk fra Fjällræven, som han har måttet konstatere heller ikke er til at slide op. Fjällræven er altså bare gennemført!
Desuden skulle der købes mad ind, hvilket hurtigt bliver en dyr fornøjelse, og med to brødre der ikke går ned på udstyr kom turen til Spejdersport og Friluftsland til at koste os ca. 13.000 kr.
Selve turen til og fra Eksjö - Benzin, bro, Færge og stop på div. tank st. kostede os omkring 2000 kr. i alt.
 |
| Den 20. juli 2011 på Höglandsleden i Småland |
Det er altid dyrt at bygge sin udstyrsbeholdning op, hvad angår outdoor-livet, men køber man god kvalitet, så holder det også nærmest for evigt og alle de efterfølgende ture kan gøres for meget små penge.
Vores vandretur skulle udføres på Höglandsleden.
Det var vores første vandretur sammen som søskende, og selvfølgelig sammen med Cleo, som nu er i hundehimlen. Det var sjovt, syntes vi - dejligt at blive mørbanket af Smålands skønne natur. Det var en ægte fed tur! Vi skiftedes til mobbe hinanden på bedste søskende-kærligheds-vis. Vi opfandt en fantastisk dialekt, som vi næsten ikke kunne slippe igen, trods den gav os en helt særlig hovedpine og kramper i kæberne. Vi, eller jeg, læste go'nat historie for os hver aften - Under en Strålende Sol.
Vi sov i det fri, altså i de pænt opstillede shelters der fandtes på vores rute - Höglandsleden. Vi havde top-proffe kort med, som vi insisterede på at bruge, selv om nogen havde været så venlig at sætte tydelige skilte op på hele ruten. Vi var fuldstændig ødelagte af udmattelse hver aften når vi havde tilbagelagt ca. 30 km. med rygsække på.
Vi var 100% i kontakt med vores ur-sjæl! Når jeg så alligevel græd af udmattelse, tog mine brødre over, fodrede mig og gav mig kaffe og agerede i det hele taget "det-store-overblik" og wupti, så var jeg oppe og køre igen. Fascinerende, hvad venlighed, kærlig og omsorg kan gøre ved vores energi! … Det er faktisk noget man med fordel, kan tage med sig i hverdagen….. De er begge ansat i hæren og måske lidt mere vant til fysiske udfordringer, som disse i deres job. Men alt i alt var det en fantastisk tur, som jeg altid vil mindes den, som en unik ting jeg havde med mine brødre!
Vi var absolut ikke færdige med vandreture! Og nu hvor vi næstmest var blevet ægte hulemænd og kvinder, skulle næste tur tunes lidt op på sværhedsgraden. Sebastian havde hørt en frygtelig masse herligt om Jotunheim, så det blev målet og forberedelserne gik igang.
Vores tur til Jotuheim, der hvor Norge gemmer sine højeste bjerge, kan du læse om her Vandretur til Jotunheim
Kommentarer
Send en kommentar