Veganer i 3 uger
28.juli 2014 var min første dag som veganer.
For dyrernes liv og velfærd!
For miljøet og planeten!
For min egen krops og velværes skyld!
Og alt maden var dejlig :-)
Rom blev jo ikke bygget på én dag, og derfor har jeg ikke tænkt mig at brænde mine læderstøvler, smide mit koskind på storskrald, nægte hund og børn at spise animalske produkter, og jeg har ikke råd til BMWs nye el-bil….endnu..
Men jeg har tænkt mig at leve som veganer de næste tre uger.. Hvorfor tre uger? Fordi man siger, at det tager tre uger, at indarbejde fx. en ny vane. Men hvem er man egentlig? Og hvor ved man det fra?
Mans rigtige navn er Dr. Maxwell Maltz og han er plastikkirurg og i 1960 skrev han en bog, Psycho-Cybernetics, og i den står der:
“It usually requires a minimum of about 21 days to effect any perceptible change in a mental image. Following plastic surgery it takes about 21 days for the average patient to get used to his new face. When an arm or leg is amputated the “phantom limb” persists for about 21 days. People must live in a new house for about three weeks before it begins to “seem like home.” These, and may other commonly observed phenomena tend to show that it requires a minimum of about 21 days for an old mental image to dissolve and a new one to jell.”Maxwell Maltz: Psycho-Cybernetics, Pocket Books, New York, 1960
Rygtet om at det tager tre uger at danne en ny vane, er tilsyneladende funderet i Dr. Maxwell Maltz' bog. Chris MacDonald har en mening om Dr. Maltz. MacDonald mener de altså, at 21-dages-reglen er en myte, der hverken har videnskabeligt belæg eller er sand. MacDonald mener nærmere, at man skal sigte mod et 16-ugersforløb før man kan håbe på, at en ny vane er dannet.
Jeg mener, at det vigtigste værktøj man skal bruge når en ny vane skal skabe, er at man skal huske at belønne sig selv umiddelbart efter man har udført den nye vane. Belønningen udløser dopamin i hjernen, og det kan kroppen godt lide, og på et tidspunkt tror jeg, at kroppen forbinder den nye vane med det dopamin, der plejer at komme lige bagefter, så belønningsledet kan springes over og det dermed bliver den nye vane der frigiver dopamin. Jeg har dog intet at have min tese i, men jeg synes det giver mening.
Med MacDonalds argument der afliver 21-dages-myten og min egen tese, kaster jeg mig ud i det.
Det er altså ikke nok, at være veganer i tre uger, hvis det skal blive til en reel vane. Men tre uger er en start og en solid smagsprøve på at være gennemsyret veganer. Jeg er heller ikke sprunget ud i det direkte fra en hverdag fuld af udpinte døde dyr på min talerken. Jeg har tidligere levet semi-vegatarisk i længere perioder, men har aldrig kunnet undvære fisk i min kost, derfor aldrig 100% vegatarisk. Det har jeg så kunnet siden det gik op for mig, for forfærdeligt fiskene har det i opdræt, samt når de bliver hevet op fra havet.
I min husholdning, der består af to halvstore børn og jeg selv, køber vi 500 gr. hakket fritgået øko-okse, og en fritgående øko-kylling, samt en pakke øko-okse-spegepølse eller øko-skinke pr. uge. Kødet indgår i aftensmaden og som pålæg til madpakker.
Vi køber ikke mere kød end det, fordi det skal være fra fritgående øko-dyr (det samme gælder for æg, ost og smør) og det er altså dyrere end tremmedyr-kødet, derfor har vi ikke budget til mere kød. Så den beslutning har jeg mast ned over hovedet på mine børn - Vi får meget lidt kød hver uge, til gengæld sørger vi for kun at støtte de landmænd, der sørger for bedst mulige forhold til dyrerne. Jeg får svære og svære ved at få kødet ned, derfor donere jeg gerne min del af kødet til børnene, hvis de vil have det. Ingen af os går sulte i seng, hvis vi gjorde det, havde jeg været i stand til at skrue mig ned i mine gamle jeans… og selv om jeg stadig vejer alt i mellem 50 kg. og 100 kg. ligesom før jeg fik børn, går det bare virkelig ikke med de der jeans.. Halleluja for leggings (og træning)..
Den største omvæltning bliver at skære ALT væk, der er produceret af eller fra et dyr. Æg, honning, ost…silke, selvom jeg ikke ligefrem er storforbruger af silke… osv. og dermed også alle de færdigprodukter, hvor de råvare indgår. Jeg fungerer i forvejen ikke særlig godt på mælkeprodukter, så det er helt okay, men æg og honning…. det havde jeg ikke tænkt over…
Miljøet siger man (Nu er det altså en ny man) bliver voldsomt belastet af metangasser fra dyrerne, så hvorfor producerer så mange? Fordi mennesker køber dem og spiser hver dag. Men det lader jo til at skabe ubalancer, så hvorfor ikke skifte kurs? Tremmedyrerne får ikke frisk græs, de får korn. Dem der har passet kornet, har også belastet miljøet med deres store maskiner. metangasserne fra dyrerne mindske ved at spise korn i stedet for græs, men forureningen fra maskinerne er lige som slemme som metangasserne.
Min krop har det bedre uden kød. Jeg har simpelthen mere energi. Min evne til at overbevise mig selv om, at mørk chilichokolade, hjemmelavet stikkelsbærgrød eller æblegrød med flødeskum og kanelgifler nærmest er uundværligt i enhver kost, den evne er nærmest sunket i jorden. Den er faktisk ikke-eksisterende, når jeg ikke spiser kød. Min samvittighed trives rigtig fint uden kød.
Nu er børnene taget på sommerferie hos deres far, så nu kan jeg simpelthen slippe fuldstændig for at købe noget, der engang var et levende sansende dyr.
Iøvrigt har det ofte undret mig, hvorfor menneskeliv bliver betragtet som allermest værdifulde her på jorden, meget mere værdifulde end er dyrs liv…. er det bare fordi de ikke råber lige så højt som mennekser, bygger store maskiner og øderlægger planeten lige grundigt som vi gør?
For dyrernes liv og velfærd!
For miljøet og planeten!For min egen krops og velværes skyld!
Og alt maden var dejlig :-)
Rom blev jo ikke bygget på én dag, og derfor har jeg ikke tænkt mig at brænde mine læderstøvler, smide mit koskind på storskrald, nægte hund og børn at spise animalske produkter, og jeg har ikke råd til BMWs nye el-bil….endnu..
Men jeg har tænkt mig at leve som veganer de næste tre uger.. Hvorfor tre uger? Fordi man siger, at det tager tre uger, at indarbejde fx. en ny vane. Men hvem er man egentlig? Og hvor ved man det fra?
Mans rigtige navn er Dr. Maxwell Maltz og han er plastikkirurg og i 1960 skrev han en bog, Psycho-Cybernetics, og i den står der:
“It usually requires a minimum of about 21 days to effect any perceptible change in a mental image. Following plastic surgery it takes about 21 days for the average patient to get used to his new face. When an arm or leg is amputated the “phantom limb” persists for about 21 days. People must live in a new house for about three weeks before it begins to “seem like home.” These, and may other commonly observed phenomena tend to show that it requires a minimum of about 21 days for an old mental image to dissolve and a new one to jell.”Maxwell Maltz: Psycho-Cybernetics, Pocket Books, New York, 1960
Rygtet om at det tager tre uger at danne en ny vane, er tilsyneladende funderet i Dr. Maxwell Maltz' bog. Chris MacDonald har en mening om Dr. Maltz. MacDonald mener de altså, at 21-dages-reglen er en myte, der hverken har videnskabeligt belæg eller er sand. MacDonald mener nærmere, at man skal sigte mod et 16-ugersforløb før man kan håbe på, at en ny vane er dannet.
Jeg mener, at det vigtigste værktøj man skal bruge når en ny vane skal skabe, er at man skal huske at belønne sig selv umiddelbart efter man har udført den nye vane. Belønningen udløser dopamin i hjernen, og det kan kroppen godt lide, og på et tidspunkt tror jeg, at kroppen forbinder den nye vane med det dopamin, der plejer at komme lige bagefter, så belønningsledet kan springes over og det dermed bliver den nye vane der frigiver dopamin. Jeg har dog intet at have min tese i, men jeg synes det giver mening.
Med MacDonalds argument der afliver 21-dages-myten og min egen tese, kaster jeg mig ud i det.
Det er altså ikke nok, at være veganer i tre uger, hvis det skal blive til en reel vane. Men tre uger er en start og en solid smagsprøve på at være gennemsyret veganer. Jeg er heller ikke sprunget ud i det direkte fra en hverdag fuld af udpinte døde dyr på min talerken. Jeg har tidligere levet semi-vegatarisk i længere perioder, men har aldrig kunnet undvære fisk i min kost, derfor aldrig 100% vegatarisk. Det har jeg så kunnet siden det gik op for mig, for forfærdeligt fiskene har det i opdræt, samt når de bliver hevet op fra havet.
I min husholdning, der består af to halvstore børn og jeg selv, køber vi 500 gr. hakket fritgået øko-okse, og en fritgående øko-kylling, samt en pakke øko-okse-spegepølse eller øko-skinke pr. uge. Kødet indgår i aftensmaden og som pålæg til madpakker. Vi køber ikke mere kød end det, fordi det skal være fra fritgående øko-dyr (det samme gælder for æg, ost og smør) og det er altså dyrere end tremmedyr-kødet, derfor har vi ikke budget til mere kød. Så den beslutning har jeg mast ned over hovedet på mine børn - Vi får meget lidt kød hver uge, til gengæld sørger vi for kun at støtte de landmænd, der sørger for bedst mulige forhold til dyrerne. Jeg får svære og svære ved at få kødet ned, derfor donere jeg gerne min del af kødet til børnene, hvis de vil have det. Ingen af os går sulte i seng, hvis vi gjorde det, havde jeg været i stand til at skrue mig ned i mine gamle jeans… og selv om jeg stadig vejer alt i mellem 50 kg. og 100 kg. ligesom før jeg fik børn, går det bare virkelig ikke med de der jeans.. Halleluja for leggings (og træning)..
Den største omvæltning bliver at skære ALT væk, der er produceret af eller fra et dyr. Æg, honning, ost…silke, selvom jeg ikke ligefrem er storforbruger af silke… osv. og dermed også alle de færdigprodukter, hvor de råvare indgår. Jeg fungerer i forvejen ikke særlig godt på mælkeprodukter, så det er helt okay, men æg og honning…. det havde jeg ikke tænkt over… Min krop har det bedre uden kød. Jeg har simpelthen mere energi. Min evne til at overbevise mig selv om, at mørk chilichokolade, hjemmelavet stikkelsbærgrød eller æblegrød med flødeskum og kanelgifler nærmest er uundværligt i enhver kost, den evne er nærmest sunket i jorden. Den er faktisk ikke-eksisterende, når jeg ikke spiser kød. Min samvittighed trives rigtig fint uden kød.
Nu er børnene taget på sommerferie hos deres far, så nu kan jeg simpelthen slippe fuldstændig for at købe noget, der engang var et levende sansende dyr.
Iøvrigt har det ofte undret mig, hvorfor menneskeliv bliver betragtet som allermest værdifulde her på jorden, meget mere værdifulde end er dyrs liv…. er det bare fordi de ikke råber lige så højt som mennekser, bygger store maskiner og øderlægger planeten lige grundigt som vi gør?
Kommentarer
Send en kommentar