Elektronisk Nærvær I Al Offentlighed
Det er larmende normalt, at vi gør vores liv mere og mere offentligt tilgængeligt - måske et udtryk for et umættede behov for at blive set og hørt?
Det vestlige menneske har i den grad klippet båndene til rituel stammedans og pulserende trommer. Men kroppen har hverken glemt behovet for at tilhøre et større sammenhold, jagtinstinktet, fedtdepoterne og kropsbehåringen.Kropsbehåringen - et oldtidslevn, der er særdeles uønsket hos mange! Moder Natur skænkede os hårene, for at tiltrække den rette mage. Hårene skal bevare en såkaldt duft, så vores feromoner hurtigt kan finde vej. Det lyder uskønt, men det er sandt! Med voksbehandlinger og permanent laser-behandling har vi taget kampen op mod Moder Natur...Det er samtidig en god industri...
Fedtdepoterne, ER uskønne. De ser ikke pæne ud, når de buler ud og vi kvinder (i hvert fald jeg selv og en god håndfuld af mine veninder) kan bruge timer foran spejlet på at hive i dem, gemme dem i forskellige vinkler, nikke anerkendende til os selv.... I et øjebliks ubetænksomhed kommer vi til at slippe vinklen, og skræmt, som et dådyr, springer vi væk fra spejlets tarvelige genskær. Vi har simpelthen for let adgang til mad og for slap holdning til motion, til at kunne administrere vores egne fedtdepoter. Jeg er normalt ikke foretaler for umyndiggørelse, men her ville jeg faktisk gerne sættes under administration.
Det leder mig til jagtinstinktet. Det har heller ikke forladt os. Lige så snart mennesker ikke skal bruge tid på at kæmpe for at overleve, begynder vi at filosofere over essensen af livet. Hvor kommer vi fra? Hvorfor er vi her? Og hvor skal vi hen bagefter? Det midterste spørgsmål er nok det letteste at forholde sig til. Mange udnytter tiden på at jage skønhed, evig ungdom, lykke, penge, kærlighed, drømme, den rigtige bil, drømmejobbet, opmærksomhed. Jagtinstinktet er som et lille barn - det skriger højere og højere indtil det opnår at blive stimuleret.
Hvilket leder mig til vores trang til at udstille os selv i reality-tv, Facebook, Twitter, blogs o.s.v.. Her kan vi udleve i et slags cyberfælleskab, hvor vi bliver set, hørt og anerkendt for de af vore egenskaber, vi selv vælger at vise frem. Der findes mange single'er og mange der gerne vil bo alene... Kvindebevægelserne kunne jo ikke vide, at deres kamp for selvstændighed og frigørelse ville medføre en enorm mængde af individualister, som gerne vil ud og realisere sig selv. Og en partner betyder, at man skal gå aaalt for meget på kompromis med sig selv. For at tydeliggøre, hvor besværligt det er at gå på kompromis, laver individet en stor sammenkogt ret, med alle individets tanker, følelser, lyster og erfaringer. Dernæst sorteres gryderetten i atomer, og anrettes så den fylder hele hjemmet og derved ikke efterlader plads til en evt. partner.
Men vi ER skabt til leve i flok. Så længe leve muligheden for at iscenesætte os selv i et kreativt elektronisk kollektivt nærvær med hele verden som publikum. Det bliver interessant at se om Moder Natur accepterer, at vi mennekser med en sådan levevis, bliver hende overlegen med tiden, så vi kan gå glade og behovsmætte i seng hver aften.
Hej Catarina
SvarSletVirkelig nogle spændende vinkler du får belyst. Jeg blev især optaget af din perspektivering til det rituelles sammenhold og ur-menneskets jagen som et pejlemærke for vores tilgang i dag.
I den sammenhæng er der ét ord, jeg sidder tilbage med nu som overskrift til mine tanker - og som jeg selv er ret fascineret af. Naturlighed. Det er bemærkelsesværdigt, hvordan vi mennesker med tiden har rykket i den, men stadig opfatter vores tilgang til livet som helt naturligt og prøver at finde lykke i det menneskeskabte.
Her er din omtalte perspektivering helt centrale begreber.
Men det er et kæmpestort emne, som jeg selv mangler mange svar på. Det vestlige samfund er utvivlsomt blevet mere individuelt baseret, men har teknologien også rykket os mere i en social retning? Og hvis man i gamle dage var kontrastfyldt i det iscenesættende og inddragende (jagtinstinkt og ritual/tilknytning), er vi så blevet mere eller mindre kontrastfyldte i dag - eller har det hele bare rykket sig mere til højre og med andre definitioner af polerne?
Jeg kan som nævnt ikke lade være med at holde det hele op imod naturligheden, som jeg mener sidder inde med facit. Og naturligheden findes (naturligvis) i naturen - der ligesom alt andet også er kommunikation.
Naturen kender f.eks. ikke til affald, kun til næringsstoffer, og den formår at forny sig hele tiden uden tab. Det er den verden, vi lever i, men implicit prøver at komme ud af ved at gøre os selv til skabere. Men det vil altid være naturens lys, ilt, regn osv., der skaber os, og som vi lever af.
Ligeledes er det altid de fysiske fællesskaber, der bygger os op, og som er udgangspunktet for, at vi kan relatere os naturligt til andre.
Et andet bemærkelsesværdigt og nok lidt overset begreb i min optik er det gyldne snit (ca. 5/8 eller 61,8 %), som går igen i den Gudskabte natur og menneske. Det er den naturlige skønhed, som jeg tror, vi har bevæget os lidt væk fra. Her ser jeg iøjnefaldende eksempler på, at afsender/iscenesætter og modtager/inddrager har netop det gyldne snits fordeling - men i dag ofte noget, der medfører kritik.
Så nej, jeg tror ikke, at Moder Natur vil stille sig fuldt ud tilfreds med den naturlighed, vi har udviklet i dag. Men nu er naturen jo også alt for forurenet (som de fortvivlede politikere nu håbløst forsøger at rette op på) - så hvem ved...
Nå, det var bare nogle tanker, som jeg (heller) ikke kan lade være med at skrive om, når nu lejligheden byder sig. Håber noget af det går lidt i tråd med det, dit indslag var tiltænkt at skulle handle om.
Hej Stefan,
SletJa, nu kom du da også lige omkring nogle flere dybder :-)
Natulighed, er ogå en abstrakt størrelse. For hvornår startede den? Og hvornår slutter den? Har den begrænsninger? Kan den sidestilles med "sandhed"? Og er der i så fald flere nuancer at tage højde for?
Det hele er spændende at skille ad, vende på hovedet og samle på forskellig vis og det er nogle gange nødvendigt at gøre igen og igen før man falder til ro med et resultat.
Men du har ret i, at naturen ikke kender til affald.... Det leger jeg lige videre med :-)
Fedt at du stiller det hele på spidsen ved at splitte og samle. Det kan jeg godt lide.
SletJeg forsøger det samme (eller forsøger på at forsøge), men det er selvfølgelig en udfordring at sidde med en masse brikker, som man ikke nødvendigvis ved passer sammen - og jo kun må samle, så det virker naturligt, og ikke fordi de skal passe sammen.
Af samme grund sidder jeg ikke inde med noget endeligt svar på naturligheden - og vi har nok også forskellige udlægninger af den - men jeg har da en ide om, hvor jeg selv ville placere den ift. sandheden, som du nævner.
Naturlighed er forhåbentlig sandhed, eller rettere resultatet af sandhed. Naturlighed er i min optik at være tro mod sig selv og det, man inderst inde står for. Og er man det, er det vel sandheden, der kommer til udtryk. Men er sandhed så kun det, der tegner et rigtigt billede af en selv - eller er det i lige så høj grad noget, andre også afgør? Hvis en fremmed venligt kaster en snebold i hovedet på mig, men jeg føler mig sur og provokeret af det og gør gengæld, vil jeg selv opfatte det som helt naturligt og sandt/rigtigt. Den fremmede derimod har nok den modsatte opfattelse.
På samme måde kan jeg føle en naturlighed i at splitte nutidens tankegang og samle den ud fra, hvad jeg mener, naturen lægger op til, mens andre opfatter naturligheden i forhold til nutidens livsstil, hvor det kan føles naturligt at være selektivt og individuelt anlagt.
Og godt at høre at du leger videre med den affaldsfri natur, og at du er enig i det (hvilket faktisk var det eneste punkt, jeg havde en konkret kilde på).
Jeg faldt nemlig tidligere i år (via en Facebook-ven) over udsendelsen "Den store glødepærekonspiration" (http://vimeo.com/50922224), som virkelig fik sat noteapparattet i gang.
Omdrejningspunktet i udsendelsen er egentlig ikke direkte naturen, men at det moderne samfund har udviklet sig i en retning, hvor producenter bevidst forkorter levetiden for deres produkter eller gør kunderne ivrige efter nye produkter for at kunne sælge mere.
Som kontrast til dette nævnes naturen (godt tre kvarter henne i udsendelsen), der genbruger sit affald fuldt ud.
Generelt set bliver menneskets behov og gavn af naturlig holdbarhed sat op imod den kontrast, hvor producenterne forsøger at ophidse en kollektiv misundelse, og hvor egne behov kommer først. Meget rammende sagt lidt senere i udsendelsen: "Vi bruger i stigende grad ting til at opbygge selvværd og identitet. Det skyldes dels fraværet af det, der før gav os identitet, såsom fællesskabet eller vores forhold til jorden."
Jeg synes bestemt, at udsendelsen er et kig værd - og forhåbentlig lidt ekstra 'legetøj' ;-)