Det Store Dating-show

Hvilken status har datig-sites?

Jeg betragter dating-sites'ne som datter af 80'ernes og 90'ernes kontaktannoncer. Jeg har ingenting at have det i, men jeg fornemmer, at kontaktannoncerne var pænt kiksede dengang??? Som så mange andre ting kiksede ting, har det affødt en nærmest cult-status af dating-sites.... eller, det er i hvert en almindelig ting at gøre. 
Meeen i bund og grund er det vel bare et ubarmhjertigt grovsorterende billedlotteri, styret af østrogen-hysteri-testatoron-kick-hungerende-mennesker, der famler efter den perfekte partner. Èn som de til deres dages ende, kan overøse med ubetinget kærlighed... eller bare sex. 
Samtidig åbner sig en herlig anledning til at komponere episke digte omhandlende alle de uimodståelige egenskaber man selv besidder, fremvise de bedste jeg-står-ude-toilettet-og smiler-til-mig-i-spejlet-mens-jeg-tager-et-billede-med-min-mobil-fotos samt at strikke en simpel facitliste sammen til ens kommende livsledsager.

Oftest læser jeg mændenes profiler, hvor der typisk står:

Jeg er:
Lækker, fræk, intelligent, nysgerrig, dyrker fitness mindst 4-5 gange om ugen, elsker at rejse, veluddannet, godt lønnet, selvstændig og erfaren.

Jeg søger:
En lækker fræk og intelligent pige, der er nysgerrig på livet. Du skal helst dyrke motion en del gange om ugen, passe på sig selv og se godt ud. Du skal elske rejse verden rundt med mig, være veluddannet og have styr på din økonomi. Du skal være selvstændig og have dit eget liv og ikke bare sidde derhjemme og vente på mig. 

Men i sidste ende tror jeg på, at det er kemien der afgør, om vi passer sammen eller ej, så lad os mødes, hvis du kan nikke "ja" til ovenstående. 

Hilsen
Baglokalets Agent   Eller  The Wild Tiger  Eller   Big Bad Wolf   Eller bare  The Big One   

... Dem der forlanger en fitness-krop, der også i dagslys fremstår som vredet igennem Photoshop, svarer jeg ikke, da jeg egentlig føler mig tyndeste og mest veltrænede i dæmpede belysning og efter en halv flaske vin. Jeg skriver nærmest aldrig som den først til nogen. Jeg har gjort det nogle få gange, hvis de viste eller skrev et eller andet særdeles skønt. Her mener jeg ikke se-min-krop-billeder, men måske billeder af afsindig lækker mad eller smuk natur eller en dyb velskrevet og lidenskabelig tekst. 

Når man logger ind, der hvor kærligheden starter, er man på en side, med fotos af alle rapsoderne og så man starte sit kvinde/mande-cruise. 

Foto af Lisbeth Lynghøft 

Hvorfor havnede jeg der?

Jeg åbnede profilen, fordi jeg i sommeren 2011 var på noget der må kunne klassificeres som en meget særpræget date. Det hele startede således:
Jeg havde været ude og løbe, dernæst et bad, tøj, make-up og skynde mig over til min veninde B og nå at turbo-hygge inden hun skulle på job. Hyggen bestod i sort humor krydret med hvidvin (uden at have spist noget efter min løbetur - smart træk). En anden veninde, CM, skrev om jeg havde lyst til at mødes på en bar i KBH og høre noget Jazz. På det tidspunkt var stemningen høj hos B og mig. Hun skulle på job og jeg synes ikke, at min aften skulle stoppe allerede, så jeg hoppede i en taxa og mødtes med CM. Efter mere vin, et frieri fra Poul Glargaard, og min hårdnakkede påstand til CM's ven, David Rousing, om at han hed Carsten og var tidligere manager på The Old English, dukkede en anden af hendes venner op, JB. På daværende tidspunkt var min krop var under hårdt pres af tidligere træning, ingen mad, for meget hvidvin. Jeg kom dog sikkert hjem og mødte nogenlunde frisk til yoga næste morgen. Nogle dage efter ringede JB, CM's ven, da jeg åbenbart har givet ham mit telefonnummer, og spurgte om jeg havde lyst til at se ham... det eneste jeg kunne huske om ham, var hans profession. Og som det store ikke-dømmenede menneske, jeg selv gik rundt og synes jeg var, tænkte jeg: hvorfor ikke? Desuden var han min første date efter et trist brud med min eks-kæreste. Dagen nærmede sig og jeg fik kolde fødder og ville trække i land. Det samme ville B, med den date hun havde samme dag. Så B og jeg blev enige om at droppe at kalde det dates og slå det hele sammen til en fælles fest. Vi skrev følgende til vores dates:
"Hejsa, min veninde og jeg har ændret lidt på planerne. Vi laver tapas til dig og hendes date, og I mænd medbringer en masse virkelig god vin og så fester vi i fællesskab. Vi ses kl. 20.00." 
Vi forventede egentlig, at begge mænd ville bakke ud efter at modtaget sådan en besked, men de dukkede skam op med en masse vin. 
Min date dukkede op forklædt som en ældende mand, man typisk ville finde på et værtshus (hvor jeg jo egentlig også havde mødt ham...) med en dunst af nikotin omkring sig. Og selvom han var sød og rar måtte jeg bare erkende, at jeg slet ikke var så stor og ikke-dømmende, som jeg troede jeg var. Vi havde dog en sjov fest og det var så det! 
Næste dag trøstespiste jeg en masse sushi og mørk chokolade og oprettede en dating-profil for at finde ud af om, det ligesom var i det leje det lå for mig. Både mine børns far og min eks-kæreste er smukke mænd, og mit sind konfliktede vildt omkring, hvorvidt jeg udelukkende gik op i det indre (det troede jeg, jeg gjorde) eller om det ydre alligevel betød noget (det blev mere og mere tydeligt for mig, at det ikke var uden betydning). Kunne jeg godt være en dyb person, eller var jeg overfladisk, hvis jeg konkluderede: Det ydre fænger, men det indre blænder?? Det er i hvert fald for sent at ringe til Poul Glargaard, som bestemt var en fantastisk, festlig og dejlig mand, og takke ja, til hans frieri. Hvil i fred, kloge mand.  
Min dating-profil bestod det første år kun at få oplysninger som alder, højde, børn osv. samt et par fotos og tilbudene var mange. Det føltes overfladisk!  

Foto af Lisbeth Lynghøft

Hvad bruger jeg det så til?

Hvis man skærer igennem alt indpakningen, bruger jeg det vel til at blive bekræftet, da jeg ikke mødes med særlig mange, fordi jeg altid kommer frem til, at jeg ikke kan rumme en rigtig kæreste i mit liv. Det er ikke fordi, jeg er emotionel ubegavet, jeg er bare forsigtig med hvem jeg lukker ind. Amygdala bliver dog hurtigt aktiveret, hvis tingene går lidt for stærkt. Og "lidt for stærkt" i min verden har jeg oplevet er "ret langsomt" i de fleste andres verdener.  
"En kæreste er krævende og en anelse besværlig at passe ind i mit skema og jeg er vokset op i en matriakalsk familie, hvor mænd er nogen, der i sidste ende svigter og sagtens kan undværes. Desuden har jeg fået de børn, jeg skal have, så jeg er langt fra desperat." Citat: Amygdala. 
Jeg er dog holdt med at hyperventilere og det prikker heller ikke i mine håndflader mere, når jeg forestiller mig at have en kæreste igen en dag. Ja, nogle gange synes tanken helt kærkommen og det er så her, jeg stryger ind på min profil og opdaterer den. 
Så er der delen omkring sex. Det kan man jo også vælge at dedikere sin profil til. Jeg synes bare, at kvinder hurtigt kan blive prædikeret libertiner, i vores ellers så frigjorte samfund, hvis de åbenlyst søger sex og intet andet.  
Hvad laver jeg ellers derinde... Jeg kan også få mættet min lyst til at analysere de mange profil tekster. Jeg kan nemlig sidde i ro mag, med en selvfed holdning, og analysere løs på alle mændene. 
Hvorfor gør jeg det? Fordi det er sjovt for mig og fordi jeg finder ud, hvor mange ligeheder der er hos os mennesker, trods vi alle sammen ønsker at fremstå unikke. 
Føler jeg mig så bedre end dem jeg analyserer? Næææ tværtimod, jeg tænker egentlig ikke over hvem af os, der er bedst. Jeg har det fint med at være et fejlfyldt menneske og synes, at pinlighederne er med til at skabe lidt kant og kontrast... Derfor kan jeg også lige godt selv fortælle om dem.     
Er jeg bange for at knytte mig til en mand, som jeg ved svigter en dag?... Nej nej du godeste nej, jeg er bare programmeret uden det der gennemsnitlige jeg-har-travlt-med-at-finde-en-kæreste-gen. Fast forhold, flytte sammen, fællesøkonomi, familiemiddage - det er alt sammen ting man kan blive inficeret med, der findes bare ikke nogen penicilinkur mod det, derfor skal man virkelig tænke sig om inden man lader sit immunforsvar nedbryde.... Jeg er dog ikke så dysfunktionel, så skulle dating-livet indeholde HAM, så holder jeg fast og lader mig inficere ;-) 

Foto af Lisbeth Lynghøft